|
|
Velkommen til Byhaven i Ebeltoft
|
|
|
Her kan du læse om vores lille have og ikke mindst om baggrunden for, at den ser ud, som den gør. Vi deler gerne vores erfaringer om:
-
design af haver, især små haver som vi har nu
-
haveplan og indretning med haverum
-
plantelister med navne, beskrivelser og billeder
-
planter til små haver, bl.a. små træer
-
havearbejde, f.eks. opstamning og opbinding
-
diverse havesnak og links
Vi håber, du vil lade dig inspirere. Vi har selv hentet megen inspiration i andres haver.
Kør musen over billederne for yderligere tekst, eller klik på dem for også at forstørre dem.
|
Om haven
Haven, der er på lidt over 300 m2, er en utraditionel lille byhave uden græs med vægt på planteformer og farver. Slyngede stier og små trapper fører rundt til havens mange rum og siddepladser.
Grunden er lang, smal og godt og vel firkantet - vi bor jo i en gammel by, hvor skellene ikke er skabt af en landmåler. På det smalleste sted bagerst i haven er bredden kun ca. 10 m.
Haverummene er grønne i mange nuancer og blomstrer på skift. Nogle rum blomstrer flere gange om året.
Træerne er fortrinsvis søjletræer og små træer, der holder sig under 4 m.
Her er planter til pynt og til at spise og drikke - både standardvarer og sjældenheder.
Her er masser af fokuspunkter og små detaljer.
Her er ingen plantesamlinger, intet lugearbejde, men en saks i lommen og kaffe på kanden.
Du er velkommen til at besøge haven. Se en tegning over haven.
Den lille have
De fleste, der besøger os, er især interesserede i at få at vide, hvordan vi har fået haven til at virke meget større, end den er. Og det er faktisk en vigtig pointe: At små haver kan give ejeren lige så mange oplevelser og glæder, som store haver kan. Det er kun et spørgsmål om at få ideen og undersøge, hvordan man griber det an.
Se hvilke tips og tricks, vi har brugt i vores lille have, så den virker større.
Se, hvordan vi har skabt oplevelser.
|
|
|
Den nemme have
En anden ting, som mange af vores gæster forbavses over, er, hvor let haven er at passe, selv om vi har planter overalt: Oppe, nede og midt i mellem. Der er flere ting, der gør det let. Det kan du se, hvis du besøger haven eller læser videre på hjemmesiden.
Se, hvordan vi har dækket tre bede med bunddække i store flader.
Læs vores overvejelser, når man skal vælge rette plante til rette voksested.
|
|
Flere detaljer om haven
Hvis du vil læse detaljer om haven, og om hvordan vi har designet den - og forhåbentlig få ideer til din egen have, kan du:
1) enten bruge menuen til venstre
2) eller gå til næste afsnit, hvor vi kort forklarer, hvad der gemmer sig under de enkelte menupunkter.
Dette finder du på hjemmesiden
Hjemmesiden handler som nævnt om haven samt vores erfaringer med at designe, anlægge og holde en have.
De overordnede menupunkter er:
|
|
|
Havens rum Noget af det bedste, vi har gjort, er at opdele haven i mindre haverum. Her viser vi, hvordan vi har opdelt haven, og vi præsenterer de enkelte haverum samt deres forskelligheder. Du kan bl.a. se hvordan rummene følger årstiderne.
Små haver Her funderer vi over fordele og ulemper ved små haver, og kommer med 2 x 10 tips og tricks, som, vi synes, er de bedste til at få mest muligt ud af en lille have.
Kom godt i gang Her uddyber vi vores erfaringer om, hvordan man rent praktisk kommer i gang med at anlægge sin ønskehave eller omlægge en have. Det handler bl.a. om god forberedelse, om at kende sig selv og om at stille krav til haven.
Ideer til havedesign Her præsenterer vi de designelementer, som vi synes, er mest de virkningsfulde i små haver, og vi giver eksempler på, hvordan vi selv har gjort.
|
|
|
Design med beplantning Her vi giver vores bud på, hvorfor det er vigtigt at anvende forskellige typer beplantninger i sin have, ikke mindst i små haver. Det kan være beplantning 'i etager', 'i flader', 'lodret', 'dækkende' m.m. Hvilke planter, man dernæst vil anvende i sine beplantninger, kan man læse mere om under 'Plantegrupper'
Plantegrupper Under dette punkt grupperer vi planterne i vores have efter 'det de kan', fx bunddækkeplanter, klatreplanter, træer til små haver og planter efter farve. Dvs, at hvis du har brug for konkrete ideer til planter, der kan noget specielt, fx træer, der ikke bliver for høje, kan du kigge her.
A-Z planteliste Dette er en alfabetisk liste over nogle af de planter, du kan se i vores have. Listen har desuden mange links til fotos og beskrivelser.
Haveplan Her ser du en tegning af vores have, og vi fortæller, hvordan man kan opmåle sin grund og tegne sin egen haveplan.
Havearbejde Her skriver vi om vores erfaringer med havearbejde i relation til vores nuværende byhave og de planter, vi har i den. Vi forklarer også, hvordan vi har opsat riohegn som skillevægge mellem haverummene.
Åben have Hvis du har lyst til at besøge haven, så kig under dette punkt, hvor du også kan se fotos fra vores åbne haver. Gæster er meget velkomne.
|
|
|
Omtale af haven Her kan du kan læse, hvad andre har skrevet om haven. Flere artikler er på vej.
Havens dram Vi er flittige drambryggere, og her får du et par af vores opskrifter på kryddersnaps / likør, lavet af havens planter, fx solbærknopper og bær fra kirsebærlaurbær.
Inspiration Her fortæller vi, hvor vi selv henter inspiration - og giver hermed ideerne videre.
Lisbeth og Bent Er en kort præsentation af, hvem vi er.
Kontakt os Her kan du se, hvordan du får fat i os, hvis du fx vil besøge haven. Vi hører gerne fra dig. Her er også en nyoprettet gæstebog, som du meget gerne må lægge en hilsen i.
Links Liste med henvisninger til hjemmesider og steder, som vi finder interessante. Vi bytter gerne links med andre.
|
|